Sven Morten er musiker, sanger og sangskriver.
Han udgav sit debutalbum ”i dag i mellem i går og i morgen” i sommeren '21. Andet album ”Hjerte Banker På” udkom i dec. '25.
Sven Morten fik tidligt et trommesæt, og spillede med forskellige bands op gennem ungdomsårene.
Med bandet Atleast Beauty, som var del af ”den grønne bølge” i 90’erne, turnerede han rundt og spillede på diverse scener og venues. Bandet vandt bl.a. den landsdækkende musikkonkurrence Chancen på Midtfyns festival ’94. Samme år nåede de også finalen ved DM i Rock. Blev af Rosa (Dansk Rock Samråd) udvalgt som det danske band til EU Rock Tour ’95 og turnerede rundt med et Belgisk, Tysk og Spansk band. Et andet projekt hvor bandet deltog var DR Transit Tv-programmet Up Coming, ’95. Bandet blev i øvrigt dannet i forbindelse med et andet Tv-program, Zig Zags ungdoms melodigrandprix, '91, hvor de sendte en sang ind og endte på 3. pladsen.
I 2004 udsendte han sammen med bandet Delicia Mini det anmelderroste album Skuggi, som blev udgivet på Morningside Records. Udover en topplacering på det elektriske barometer blev et andet nummer, Back to Pieces, Ugens uundgåelige på P3. Musikprogrammet på DR2 kårede ligeledes Skuggi til årets 5. bedste danske album. Bandet spillede bl.a. på Spot festival ´05 og samme år på Iceland Airwaves.
Sven Morten har ved siden af trommerne altid haft en guitar, og ambitionen om at skrive og synge egne sange er stille og roligt vokset frem. Drivkraften ligger i skriveprocessen, at sætte ord på tanker og oplevelser samt ikke mindst i musikken - som altid har været hans tro følgeSven.
Kontakt: info@svenmorten.dk

Copyright © Sven Morten